At lære at lære i skolen gennem daglige vaner

Hverdagsstrategier til læring i skolen

Læring er meget mere end det, der sker, når du lytter til læreren eller åbner bøgerne. For mange elever sker den største fremgang, når de får skabt små rutiner, der passer ind i deres hverdag. For eksempel kan det hjælpe at læse lektier på samme tidspunkt hver dag. Nogle vælger at sætte sig ved køkkenbordet efter aftensmaden, mens andre bruger ti minutter i bussen på at gennemgå dagens opgaver. Sådanne gentagelser hjælper hjernen med at forbinde skolearbejde med bestemte tidspunkter eller steder. Det kan gøre det lettere at komme i gang, selv på de dage, hvor lysten ikke er stor.

Visuelle påmindelser kan også gøre en forskel. Hænger der en lille seddel på køleskabet med dagens opgaver, eller har du en kalender, hvor du markerer, når lektierne er lavet, bliver din indsats tydeligere. Der er ikke tale om store forandringer, men små, praktiske skridt, der over tid giver mere ro og struktur omkring skoledagen. En elev, der altid tjekker sin opgaveliste, inden han eller hun går ud og spiller fodbold, har nemmere ved at huske, hvad der skal gøres, fordi det bliver en fast del af rutinen. Mange elever opdager undervejs, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan man lærer nyt på en måde, der passer til dem. lær at lære, og du får lettere ved at tilpasse dine egne rutiner til det, der virker for dig.

Mange synes, det er en god idé at tale med forældre eller søskende om, hvordan de lærer. Måske har en bror opdaget, at det hjælper at læse højt, mens en søster helst skriver stikord ned. Når familien deler erfaringer, opstår der ofte nye idéer til, hvordan lektierne kan gribes an. Hverdagslæring bliver lettere, når den flettes ind i de daglige vaner og samtaler.

Hvordan pauser og bevægelse styrker indlæringen

Mange tror, at det kræver timevis foran bøgerne for at lære, men kroppen spiller faktisk en vigtig rolle for, hvordan hjernen arbejder. Regelmæssige pauser og lidt bevægelse kan gøre stor gavn. Hvis du for eksempel rejser dig og går en kort tur rundt i stuen efter hver halve time med lektier, får hjernen tid til at bearbejde det, du har læst. Mange oplever, at det er lettere at huske stoffet, når man har fået mulighed for at røre sig lidt undervejs.

En enkel metode er at bruge en timer: Sæt den til 25 minutters koncentreret arbejde efterfulgt af fem minutters pause. I pausen kan du strække benene, hente vand eller kigge ud ad vinduet. På den måde får du et afbræk, der hjælper med at holde energien oppe. Nogle vælger at lave et par sprællemænd eller gå en tur ned ad trappen. Det behøver ikke være kompliceret, bare nok til at kroppen får lidt variation.

Når skoler arbejder med bevægelse i undervisningen, oplever mange elever, at de bliver mere opmærksomme og får lettere ved at koncentrere sig. Formålet er ikke at dyrke sport i dansktimen, men at gøre brug af små aktive pauser. Læser du til en prøve, kan det give fornyet energi at skifte mellem at ligge på sengen, sidde ved skrivebordet eller stå op ved vinduet. At variere sin måde at arbejde på kan gøre det mindre tungt at komme igennem stoffet, og bevægelse bliver dermed en naturlig del af din læring.

Samarbejde og faglig støtte i hverdagen

Det sociale har stor betydning for, hvordan du lærer nyt i skolen. Mange elever får nye idéer og bedre forståelse, når de samarbejder med andre. Gruppearbejde giver mulighed for at forklare ting med dine egne ord, lytte til andres forklaringer og stille spørgsmål, hvis noget er uklart. Når du prøver at forklare noget for en klassekammerat, mærker du hurtigt, hvor godt du egentlig forstår stoffet selv. I mindre grupper kan det føles mere trygt at stille spørgsmål end foran hele klassen.

Efter skoletid kan små læsegrupper være en stor hjælp. To eller tre elever kan mødes hjemme eller online for at gennemgå lektier sammen. I kan skiftes til at læse op, forklare begreber eller lave små quizzer for hinanden. Hvis én har svært ved et emne, kan de andre ofte hjælpe med en forklaring eller et konkret eksempel. Her handler det ikke om at konkurrere, men om at støtte hinanden, så alle lærer mest muligt.

Faglig støtte kan også komme fra voksne. Nogle får hjælp af forældre, mens andre spørger en lærer eller en ældre søskende. Når man ved, hvor man kan få svar på sine spørgsmål, føles lektierne mere overskuelige. I nogle familier er det en fast rutine at gennemgå dagens sværeste opgave sammen, før aftensmaden. På den måde bliver læring en del af dagligdagen, og man undgår at sidde alene med det, der driller.

At lære gennem gentagelse og variation

En af de metoder, der ofte virker, er at gentage stoffet flere gange. Det kan dog være en fordel at gøre det på forskellige måder. Hvis du først regner dagens matematikopgave på papir og bagefter fortæller, hvordan du gjorde, til en ven eller forælder, sidder det bedre fast. Nogle tegner små skitser eller laver huskeregler, der gør det lettere at genkende opgavetyper senere. Variation kan også være at prøve at løse opgaverne både med lommeregner og i hånden. På den måde oplever du forskellige tilgange til samme problem.

Det kan virke nemmest bare at læse teksten én gang, men hjernen får mere ud af at møde den samme information flere gange. Du kan for eksempel læse et afsnit højt én dag og skrive stikord til det næste dag. Nogle laver små konkurrencer med sig selv om at huske mest muligt uden at kigge i bogen. Sådan bliver stoffet mere levende og lettere at huske.

En anden mulighed er at forklare det, du har lært, for en anden person. Kan du forklare, hvordan man løser en ligning eller et begreb fra naturfag, har du sandsynligvis selv forstået det. Mange oplever, at det først falder på plads, når de sætter ord på stoffet. Gentagelse og variation behøver ikke tage lang tid. Det er ofte de små ekstra forsøg, der gør forskellen, når det gælder læring i skolen.